Når nu man ikke kan være så meget ude i haven, så er det hyggeligt at strikke. Det er nemt og strikke et halstørklæde, og jeg er lige blevet færdigt med dette, som er 2 m og 30. Garnet hedder Karisma, og er i 100% uld. Opskrift kan findes gratis på nettet. Garnet kan købes her
Kategori: Opskrifter
Nemme og sunde boller
Disse boller er super nemme at bage. og virkelig lækre. Opskriften kan varieres alt efter, om man har evt. rester, så man undgår madspild. I dag havde jeg en rest cremefraiche, som jeg erstattede med halvdelen af mælken, (normalt ville jeg bruge 1/2 l mælk). Jeg har brugt:
25 g gær
2,5 dl cremefraiche 9%
2,5 dl skummetmælk
100 g havregryn
100 g fuldkornsmel
400 g hvedemel
1 tsk honning
Vand til pensling
Gæren udrøres med den opvarmede mælk (skal være lillefinger lun), og resten af ingredienserne tilsættes,. Det røres godt sammen og så . skal dejen hæve i 60 min. Bollerne formes med to skeer, pensles med vand, og sættes på en bageplade, men ovnen opvarmes, får bollerne lov til at hæve yderligere 15-20 min, og bages i 14 min ved 200 grader.
Karameller
Jeg fandt en opskrift på nettet, som påstod, at det var verdens bedste flødekarameller. Vi måtte prøve det, og jeg må give vedkommende ret, de smager fantastisk, og er super nemme at lave. De er hårde i starten, men bliver så bløde og lækre.
Opskriften er:
1 dåse kodenseret mælk
1 tsk vaniljesukker
150g sukker
100g smør
4 spsk sirup
Alt puttes i en gryde og koges op under omrøring til massen har en temperatur på 124 grader. Så hældes massen i en lille form, og efter ca. 15 min skæres eller klippes massen i mundrette stykker.
Strikkede klude
Der findes mange gratis strikke- og hækleopskrifter på nettet, og det er nemt at finde det man søger. Man kan også købe strikkekits, som indeholder både garn og opskrift. Denne klud er fra en gratis opskrift på nettet, og sjov at strikke fordi man starter i den ene hjørne, og tager ud til man når halvvejs, hvorefter man tager ind. Garnet er et bomuldsgarn, der hedder Safran, og det er dejligt at strikke med. Pindene er nr. 3. Strikkekits kan købes her
Kransekage
Jeg har fundet denne kransekage for mange år siden i et dameblad, og de smager himmelsk fordi limeskal og frysetørrede hindbær klæder hinanden virkelig godt, og de holder ikke længe her i huset.
250g god marcipan
100g flormelis
Fintrevet skal af 1 stk limefrugt (ikke sprøjtet)
2 spsk frysetørrede hindbær
1/2 letpisket æggehvide
glasur
Alt blandes sammen og samles med æggehvide. Dejen må ikke blive for våd, men heller ikke for tør. Tril dejen til stænger og skær ensartede stykker. Sæt en ekstra bageplade under i ovnen, så bunden ikke bliver for mørk. Bages ved 210 grader ovn, øverst (ikke varmluft) i ca. 8-10 min. Pyntes med glasur, når de er blevet kolde.
Halstørklæde
Jeg er blevet færdig med halstørklædet, og det var hurtigt at lave fordi det var udelukkende retstrik, og på tykke pinde (nr. 7). Det har et flot farvespil, som fremkommer af sig selv, da garnet er meleret. Garnet er Drops Big Delight Print, og opskriften er gratis og fra Drops Design. Garnet kan købes her
Brunsviger
Kvædemarmelade
Kvædemarmelade laves ved at man koger 1 kg hele og vaskede kvæder i 45 min. Så fjerner man skindet, og skærer kødet i mindre stykker. Kernehusene pakkes ind i gaze og koges med, fordi det er i kernehusene, at pektinen sidder. Kvædekødet koges videre i det samme vand i 1 time og 15 min. Man tilsætter derefter 700 g sukker, og lader det stå natten over i køleskab. Så tilsættes skal og saft af en usprøjtet citron, og en tsk vanillesukker. Frugten koges op og koges ind uden låg. Marmeladen er færdig, når den ikke længere flyder sammen, når man tager lidt på en tallerken, og deler det med en ske.
Chokolade lakridser
Det er nemt at lave chokolade lakridser, og man kan få lige den smag man har lyst til. Jeg kan bedste lide med med lys chokolade, og det smager godt med friskmalet kaffe i chokoladen, eller man kan putte lidt chilli i chokoladen. En anden mulighed er at rulle dem i kokos.