Jeg har også plantet to enebær træer ud i dag. Vi har haft dem siden jul i krukker, men jeg vil gerne have de overlever, og krukkerne bliver snart for små, så de er kommet i jorden i skygge. Enebærtræer dufter virkelig godt. Det ene som ikke er så stort, og er gået lidt ud, og rødder var ikke ret lange, men det får en chance. Det andet ser fint ud.
Månedsarkiv: august 2017
Regnvejr og flytning af planter
Regnvejr er det bedste vejr, at flytte planter i, så jeg fik gravet vores japanske pil også kaldet Salix Hakuro Nishiki ud i jorden for den har stået i en krukke, og de overlever sjældent vinteren medmindre man stiller dem ind i et skur, men så skal man huske at vande. Denne er opstammet, og får flotte hvidbrogede blade og lyserøde skud, der ser ud som om den blomstrer. Japansk pil kan købes her
Rødgran
Nøkkerose
Tulipanløg
Nu er det tid til at lægge forårsløg, og de er så småt begyndt at komme i butikkerne. Mange steder kan man forudbestille, især de lidt mere specielle løg. Jeg er vild med papegøjetulipaner, og de findes i mange forskellige farver. Jeg kan også godt lide denne tulipan som hedder Grønland. Det er godt at plante på en regnvejrdag for så er det nemt at grave og man behøver ikke vande efterfølgende. Forårsløg kan købes her
Clematis
Nogle arter af clematis blomstrer stadig, så de er meget taknemmelige at have, og har meget flotte blomster. Man skal huske at deres rødder skal plantes i skygge, og nogle trives bedst mod nord, og andre mod syd og vest. Clematisk kan købes her
Amerikansk syren – Ceanthus
Amerikanske syrener kommer oprindeligt fra Nordamerika, og er en løvfældende busk. De dufter ikke som de mere almindelige syrener, men er meget smukke. . Den vi har får hvide blomster, som så senere bliver helt lyserøde. Amerikanske syrener kan købes her
Syrisk rose – Hibiscus syriacus
Syriske roser er meget smukke. Det er en busk, som blomstrer i juli-september. Der findes over 450 sorter, og vi har 4. En hvid med rigtig mange blomster, og en blå som lige er begyndt, og der er stadig to i knop, så spændende hvad farver de er. Den ene er vist lyserød, men den sidste er fra sidste år, og har aldrig blomstret, så jeg ved ikke hvad farve den er. Syriske roser skal helst have læ, og den vokser ca. 15 cm om året, og kan blive om til ca. 2 m. Syriske roser kan købes her
Discovery æbletræ
Discovery æbletræet har mange æbler lige nu, men de er ikke helt modne endnu. Der går lige en 14 dages tid, men flot ser det ud, når de hænger røde og lækre på træet og uden brug af sprøjtemidler. Man kan tjekke om de er modne ved at skære et æble over, og er kernene hvide er de ikke klar, men er de brune, så er det helt modne og klar til plukning. Det er altid godt med frugttræer i haven, og man behøver bare et for de nedfaldne æbler man ikke får samlet op danner nye æbletræer. Frugttræer kan købes her
Lathyrus
Jeg har endelig fået nok lathyrus til en lille buket. De skal lægges i vand et døgn for man planter eller man skal lave et lille snit i skallen for at få dem til at komme. De skal have meget vand, og man skal huske at nippe dem, så får mange blomster, og jo mere man plukker jo flere kommer der. De dufter himmelsk. Lige nu kan man købe dem mange steder på tilbud, og de kan sagtens holde til næste forår.