Da antallet af insekter er gået dramastisk ned, er det vigtigt at gøre noget for at få flere insekter. Man kan f.eks hænge et insekthotel op, lade nedfaldne blad ligge, og så er det også en god ide, at sørge for vand til dem. En god ide er at tage vand i et lille låg, og så putte lidt sukker i for insekter har også brug for vand og mad i varmen, og de kan have svært ved at drikke af fuglebadet uden at falde i.
Månedsarkiv: juli 2018
Roser
Roserne blomstrer stadig, selvom blomsterne ikke holder helt så længe i varmen, og smukke er de. Roserne skal gødes for sidste gang nu, og inden 1. august. Gødningen skal lægges ca. 20 fra selv roseroden, da de nye skud kommer herude, og det er dem der har brug for gødningen. Roser kan købes her
Brudeslør – Gypsophila paniculata
Jeg så i dag, at den brudeslør jeg fik for noget tid siden, blomstrer nu. Jeg var spændt på, om den nåede det i år, men det gjorde den. Brudeslør er en staude, og kommer igen år efter år. Jeg er vild med brudeslør, og den er især flot sammen med roser. Brudeslør har fine små, hvide eller lyserøde blomster. Denne er hvid, og plantet ved de mørkerøde roser. Brudeslør kan købes her
Lathyrus – Ærteblomst
Ærteblomsterne blomstrer nu, og de dufter helt vidunderligt. Efter roserne, er den en af mine favoritter. De fine blomster som fås i et væld af farver , både stærke og sarte pasteller, og jo flere man plukker, des flere blomster får de. Ærteblomster er giftige. Jeg vander med gødning en gang om ugen og vander hver dag for de skal have meget vand her i varmen.
Syrisk rose – Hibiscus syriacus
Vores syriske rose blomstrer nu, og den er meget smuk med sine fine hvide blomster. Den dufter ikke. Og syriske roser findes i mange farver. Vi har også en rosa og en blå, som nok er den mest almindelige. Det er en busk, og her i varmen skal den have en del vand. Syriske roser kan købes her
Blåregn – Wisteria Sinensis
Blåregnen blomstrer igen nu, men ikke så kraftigt som tidligere. Den har smukke, blå blomster klaser og er i familie med ærteblomster. Den er utrolig smuk, og velduftende. Det er en lian. Hele planten er giftig. Blåregn kan købes her
Lavendler – Lavendula Angustifolia
Lavendler trives godt i varmen, og de blomstrer nu med deres smukke blå blomster. De findes også i hvide og rosafarvede, og flere farver af blå. Den ægte lavendel, og den mest almindelige er denne Hidcote Blue, som er en staude og passer sig selv. Den kan godt tåle lidt tørke. Lavendler er flotte sammen med lyserøde roser og kan købes her
Vidunderlige roser
Her er flere af de smukke roser, som blomstrer lige nu. Roser skal gødes for sidste gang i juli, og gødningen skal lægges ca. 20 væk fra roden af planten, da de nye skud sidder her, og det er dem, der har brug for gødningen. Her er det Kong Frederik, New Dawn og Astrid Lindgren. Roser kan købes her
Roser
Roserne blomstrer stadig, selvom blomsterne holder ikke så længe i varmen, men smukke er de og de dufter helt vidunderligt. Her er det øverst Ingrid Bergman, Louis Bugnet, Compassion og Erotika. Alle virkelig smukke. Roser kan købes her
Ærteblomster – Lathyrus
De første ærteblomster blomstrer nu, og en af mine favoritter for den dufter helt vidunderligt, og er sød med sine fine og enkelte blomster. Der var til en lille buket, og med ærteblomster er det sådan, at jo flere man plukker, des flere blomster kommer der. De have vand hver dag her i varmen og gerne gødning en gang om ugen.