Kvædemarmelade

Kvædemarmelade laves ved at man koger 1 kg hele og vaskede kvæder i 45 min. Så fjerner man skindet, og skærer kødet i mindre stykker. Kernehusene pakkes ind i gaze og koges med, fordi det er i kernehusene, at pektinen sidder. Kvædekødet koges videre i det samme vand i 1 time og 15 min. Man tilsætter derefter 700 g sukker, og lader det stå natten over i køleskab. Så tilsættes skal og saft af en usprøjtet citron, og en tsk vanillesukker. Frugten koges op og koges ind uden låg. Marmeladen er færdig, når den ikke længere flyder sammen, når man tager lidt på en tallerken, og deler det med en ske.

lene23102016-102lene23102016-105