Krokus – Crocus

Krokus er en staude, og de tidlige sorter blomstrer lige nu, og de er søde med deres hvide, lilla og blå farver. Vi arbejder på at få et tæppe af krokus i græsplænen, og selvom vi plantede rigtig mange i efteråret, så skal der flere til. Krokus kan plantes i græsplænen, da den er afblomstret, når man skal slå græs, hvis man vel at mærke, vælger dem, der blomstrer om foråret. Jeg har plantet nogle safrankrokus, og herfra kommer verdens dyreste krydderi, men de blomstrer ikke endnu.