Ærteblomster – Peber – Tomat og dahlier

Ærteblomster er helt vidunderlige. Man behøver bare et enkelt brev eller to, og så kan man plukke buketter hele sommeren. Og de dufter helt vidunderligt. En let, sød og stærk duft.

Frøene lægges i vand 1 – 2 døgn eller ridses med en kniv for skallen er meget hård. Man kan se på skallen om frøene er klar til at blive plantet, for så vil de have en lille sprække i skallen.

Jeg sår frøene i krukker udenfor i slutningen af februar eller starten af marts,  og så lægger jeg husholdningsfilm eller plastik over med huller i, så de kan få vand. Jeg vander en gang per uge, hvis ikke det regner. De tåler lidt frost.

Når planterne er på på vej op, så kan man fjerne topskuddene, og så disse, og derved få helt nye planter. Ærteblomster spirer let. Der skal være 3 blade, før man kniber. Man kan også bare lade dem være. Planterne skal have et stativ, et hegn, nogle bambuspinde eller pilekviste, at kravle op ad.

Når man sår så tidligt, så har man allerede blomster i starten af juni, og så kan jeg plukke blomster hver dag helt til ind i august.

Blomsterne kan have nærmest alle farver, ensfarvede og flerefarvede, så man kan vælge lige dem man vil have. Ærteblomster kan købes her

De kræver vand i tørre perioder ca. hver dag, og så kvitterer de med et væld af smukke, enkelte blomster.

Disse er enårige, men de findes også som flerårige.

Planterne kan godt blive lidt gule i august, men man skal bare lade dem være for så begynder de at sætte bælge med 8 frø i, og man får så sine helt egne hjemmelavede planter. Bælgene skal man lade sidde til frøene indeni har vokset sig store.

Husk hvis man har små børn, at hele plantet er giftig. Og bælgene kan ligne ærter.

Ærteblomster skal have sol, så de står mod syd/vest på vores terasse. Her står også en peberplante, som jeg fik af en søde kollega for noget tid siden.

Peberplanten fik små hvide blomster i juni måned, og har stadig blomster og her den anden dag opdagede jeg, at den har fået 3 små, grønne peberfrugter. Det er det forunderlige ved, at eje en have. Det er ren magi, når man ser en lille plante vokse sig større og sætte både blomster og senere frugter.

Jeg er spændt på hvor store frugterne bliver, og vi glæder os til at smage. Det er altid en god ide med frugt og grøntsager i haven. Vi har massere af frugt i haven, men har aldrig haft mange grøntsager, men det er bestemt noget vi vil gøre mere i, da smagen er meget mere intens, når man lige går ud og plukker i haven.

Tomaterne er også ved at modne, og vi har allerede kunne høste en gang. Disse planter er også fra min søde kollega, og tomatplanter kan købes her

Dette er en sort med små, gule tomater, og de smager dejligt og krydret. Tomatplanter skal helst stå op ad en sydmur, og de skal gødes, nippes og vandes, så får man mange tomater.

Sol skal også dahlierne/geoginerne have, og de første er allerede sprunget ud, og de kan blomstrer helt til frosten kommer.

Dahlier kan nippes, når de er ca. 20 cm høje, og de får så en mere busket vækst, og bliver ikke så høje.

Det er for sent, at plante dem nu, men de kan købes i blomst flere steder bl.a her.

Har man først haft dahlier i haven, så er man solgt, for de er utrolig smukke, og de findes i et væld af farver og former, så der er noget for enhver smag.

Jeg kan bedst lide tallerken dahlier, som får store, flade blomster.

Dahlier kan plantes i krukker eller i jorden. Man skal bare sørge for, at krukken er dyb nok for ellers kan planten ikke vokse ordentligt.

Det er altid godt med lidt gødning, når man planter dem ud. Gødning kan købes her

Det der er vigtig med dahlier/geoginer, er at de ikke tåler frost, så når frosten nærmer sig, så skal de graves op, hvis man gerne vil beholde dem. De skal så lægges koldt f.eks i et skur, og pakkes i savsmuld og aviser. Man skal så huske, at vande dem ca. en gang pr måned til de skal plantes ud igen. Og det er bare lidt vand med en forstøver.