Efterår i haven

Det er nu, at dahlierne/geoginerne skal graves op. Der var frost her den anden dag, så alle vores dahlier klaskede sammen, så nu er de gravet op. Det er vigtigt, at man fjerner al jord før de lægges væk for vinteren. Det bedste er, at ryste så meget jord af som muligt lige når de er gravet op, og så lade dem ligge på en avis tørt en uges tid, og så derefter fjerne resten af jorden og klippe dem til, så kun et stykke af stænglerne er tilbage.

Dahlier/geoginer skal sættes mørkt og køligt for vinteren, og de skal ikke pakkes ind, men lægges i f.eks savsmuld og aviser i en plastikurtepotte eller plastickurv, og kun en plante i hver potte/kurv, da man derved undgår, hvis en får svamp eller rådner, at den smitter de andre dahlier. Når planterne er lagt til overvintring, skal de have vand ca. en gang pr. måned fra november og til de skal plantes igen. Man kan bruger en forstøver for de skal kun havde lidt vand.

Gladiolusplanter skal også graves op nu, da de heller ikke tåler frost. Blomsterstænglen skal klippes af, men ikke de grønne blade. De skal hænges til tørre, og når bladene visner og bliver gule går kraften ned i løget og sikrer blomstring til næste år. De gule blade klippes af ca. 3 cm over løget, og så kan man gemme løgene i f.eks en nylonstrømpe eller lægge dem i sand, og opbevare dem mørkt og frostfrit vinteren over.

Er man i tvivl om krukkerne i haven tåler frost, så er en god fingerregel, at hvis krukken går ind for oven, som på billedet nedenunder, så tåler den ikke frost. Den skal derfor tømmes for jord, og sættes til opbevaring. Jord udvider sig under frost, og derfor kan krukker springe under frost.

Der kan godt blive rigtigt tomt i haven, når alle dahlierne/geoginerne er gravet op, så derfor kan pynte med små træer i krukker, der tåler frost. Små træer kan købes her. Man kan sætte lys på træerne, så der bliver hyggeligt derude også når mørket kommer.’

Man kan også lave kranse af materialer fra haven, og pynte op derude med dem.

h

 

Tulipanløg skal lægges nu. De findes med blomster i alle farver, og forskellige former. Man kan kun være sikker på, at de botaniske tulipaner kommer igen år efter år, de forædlede kommer nogen gange igen året efter, men i mindre omfang. Det er værd at vide, at har man haft tulipaner et sted, så er det bedst, at vente 4 år før man planter tulipaner, der igen. Tulipanløg kan købes her

 

Forårskrokus skal også plantes nu, og der skal kun et løg i hvert hul, og man kan med fordel plante dem i græsplænen, da de er afblomstrer, når plænen skal slås for første gang. Og det ser rigtig smukt ud med et krokus”tæppe” i græsplænen. Krokus breder sig med tiden. Der findes også efterårskrokus, og de skal lægges i foråret. Krokusløg kan købes her

 

Også hyacintløg skal lægges nu, hvis man vil have blomster til foråret. Hyacinter fås i mange farver, og de dufter helt vidunderligt. Den blå har den stærkeste duft, og de hvide mindst duft. De kan købes i knop her om efteråret og vinteren, og efter afblomstring kan man med fordel plante dem ud, således at man får gavn af planten flere gange.

 

Vintergækker skal også lægges nu, og de er smukke og yndefulde med deres enkelte blomster, og så er de en af de første løgplanter, der blomstrer om foråret. Vintergækløg kan købes her

 

Påske- og pinserliljer skal også lægges nu, hvis man vil have blomster til foråret næste år. Forskellen mellem påske- og pinseliljer er størrelsen på tragten i midten. Den er lang hos påskeliljer og kort hos pinseliljer. Påskeliljer er smukke, men meget giftige.

 

Allium prydløg er fascinerende, og de skal også plantes nu. Disse bliver over 1 meter høje, og vi har kun plantet et løg med lilla blomster og et med hvide blomster, og med tiden bliver de så til flere, som det ses på billedet nedenfor. Det er sjovt, at følge dem for de bliver høje og skærmene er flotte. De fås også i mindre, og også med hængende blomster. Allium kan købes her

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.