Dahlier/Geoginer

Dahlierne/Geoginerne der er gravet op for vinteren skal have vand med en forstøver nu igen her i december. Jeg giver dem ca. 10 pust med forstøveren, så plejer de at overleve vinteren. Det er vigtigt, at de ikke får alt for meget vand.

Har man afblomstrede hyacinter, så kan disse plantes ud nu. Det er så mildt derude, så det kan de sagtens tåle, og hyacinter tåler lidt frost, hvis der skulle komme noget. Mht hyacinter, så dufter de blå kraftigst og de hvide mindst. De har en helt vidunderlig duft. Planter man hyacinter ud, så kommer de igen men helt så kraftigt i de først år efter, som det ses på billedet nedenfor, men duften er helt den samme.

Vi havde en del små rødgranner med klump indenfor hele julen, og de har det helt fint. Pynten er nu fjernet, og de er sat ud og skal plantes , så snart vi lige har fundet en god plads til dem. De kan blive meget høje, så man kan evt. fælde dem om et par år, og genbrug dem som juletræ, eller man kan grave dem op med klump, så længe det er muligt, og så tage dem ind og bruge dem som juletræ, det er klimavenligt. Grantræer kan købes her

Pga den milde vinter, så er der stadig roser i knop i haven, det er dog kun få, men de er der. Man kan stadig plante roser nu, og der er ikke noget så skønt, som duften af roser, havens Dronning. Man skal huske, at roser skal plantes i rosenjord, og gødes fra april, og så skal roser ikke plantes, hvor der før har været plantet roser medmindre, der er gået 4 år. Roser kan købes her

Fordi der har været frost, så er de kun få planter, der blomstrer nu og en af dem er kejserbusken, som har fine klaser af lyserøde blomster på de nøgne grene. De har en helt vidunderlig duft, og kejserbusk kan købes her

Også julerosen blomstrer nu, og den er helt betagende med sine smukke, hvide blomster med en gul midte. Den er stedsegrøn, så god at plante i haven, da den er flot på alle årstider. Og plant den ved en dør eller et vindue, så man får øje på den i denne mørke tid. Juleroser fås kun i hvid, og har en blomst per stængel. Julerose kan købes her

Det er en god ide med stedsegrønne planter i haven, så som sukkergran, enebær, rhododendron, laurbærkirsebær, buskbom eller taks. Taks har en meget smuk mørkegrøn farve, men er meget giftig, så har man små børn, så skal man ikke plante den. Stedsegrønneplanter kan købes her

Jeg fik nogle tomatplanter af en sød kollega i sommer, og jeg lod dem stå på terassen, og nu har to af dem fået tomater her i december måned. Det er usædvanligt, og pga det milde vejr, og sjovt, at kunne høste på denne årstid. Der er 3 tomater i alt.

Ved juletid kan man købe Amarylis mange steder. Det botaniske navn er Hippeastrum, hvor hippos betyder hest, fordi blomsten før den springer ud kan ligne et hestehoved. Den kaldes også ridderstjerne eller de fire verdenshjørner pga blomsterne, der peger i hver sin retning. Amarylis får meget smukke og store blomster, og den skal vandes sparsomt, når den er ved at blomstre, for ellers bliver stænglerne meget lange. Den fås i ensfarvet rød, lyserød og hvid og i stribede i hvid med røde farver. Denne har hele 3 stængler, så så snart den først stængel med blomster er afblomstrer, så vil den næste blomstre.

Efter afblomstring kan man plante den i haven, når faren for frost er forbi, og den skal så vandes og gødes til september, hvorefter man  tager den ind, og sætte den et varmt sted og derved begynder drivningen til blomst. Amarylis kan købes her

Nu hvor julen er fordi, så kan man enten vælge, at klippe juletræet i stykker, og bruge grenene til skærmning af roser og andre planter i haven, ifald det bliver sne og frost senere. Og ellers kan flere steder aflevere det til genbrug, hvor det bliver lavet til flis på den måde, er det knap så synd, at man fælder et træ, der har nogle år på bagen og det er også godt for klimaet.