Sommerblomster og stedsegrønt i haven

Pas godt på med sommerblomster for der er frost om natten nu mange steder, og det klarer de fleste sommerblomster ikke. Stedmoderplanter kan godt tåle frost og lidt sne, men ikke blomster som f.eks petunia eller spanske marguritter, så dæk dem til eller tag dem ind i et skur eller ind i huset natten over, og sæt dem ud om dagen.

Vi har flyttet to påskeklokker fra krukker til bed i weekenden for det er nemmere med pasningen, når de er plantet i jorden så behøver man kun at vande, hvis det bliver meget tørt. Man skal gøre det nemt for sig selv mht havearbejde. Påskeklokker tåler lidt frost, de kan dog godt klaske sammen, men så rejser de sig igen, når varmen kommer. Det er en rigtig sød plante, og den fås både med enkelte og dobbelte blomster, og i flere forskellige farver.

Har man plantet dahlia/geoginer i krukker nu, så er det med at tage dem ind eller dække dem til for de tåler ikke frost, og det er ærgerligt, hvis de går ud allerede. Jeg har forplantet 5 stykker i krukker indenfor, og de er omkring 50 cm, så det giver et forspring, når man kan plante dem ud. Dahlier/geoginer er en og samme plante, men navnet geoginer bliver mest brug i østlande. Det er en vidunderlig plante, som får de flotteste blomster. De har ingen duft, men blomsterne er fantastiske. Det er altid spændende, når de blomstrer omkring juni, og til frosten kommer. Dahlier/geoginer kan købes her

Haven står i fuldt flor nu med de tidlige tulipaner, og tulipaner er smukke og pynter i haven. De fås i alle mulige farver og former, men kun de botaniske kan man være sikker på kommer igen. De forædlede kommer ofte ikke igen, og hvis de gør, så er kun nogle få. Pga jordtræthed, så skal man ikke plante tulipaner det samme sted år efter år. Tulipanløg kan købes her igen til efteråret.

Man kan sagtens plante nu, også selvom de har lovet frost, en fingerregel er, at kan man grave i jorden, så kan man plante alt undtagen sommerblomster. Det er altid godt med stedsegrønne planter i haven, så den ikke bliver for bar om vinteren. En rigtig god stedsegrøn plante er rhododendron for udover at være grøn året rundt, så får den de smukkeste blomster i maj. Det er en surbundsplante, så den skal plantes i spagnum, og har man en rast gær, så kan man med fordel røre den ud i vand, og give til planten. Rhododendron kan købes her

En anden rigtig god stedsegrøn plante er buskbom. Man ved ikke, at den blomstrer, og det gør den, og den blomstrer nu med fine små grøngullige blomster. Det forunderlige ved buskbom er, at det siges, at kun 20% af befolkningen kan dufte blomsterne, og jeg kan, og de dufter helt vidunderligt. Buskbom har flotte blanke mørkegrønne blade. Buskbom kan klippes i alle mulige former, og er bestemt ikke en sart plante. Den kræver stort set ingen pasning. Buskbom kan købes her

Også kristtorn er en stedsegrøn plante eller busk. Bladene er super smukke, skinnende og mørkegrønne, og hunplanterne får flotte røde bær. Kristtorn får hvide blomster. En rigtig flot plante, og også lidt julet og meget stikkende. Kristtorn kan bruges i dekorationer ved juletid. Kristtorn kan købes her

Laurbærkirsebær “Otto Luyken” er også stedsegrøn. Den bruges ofte som hæk, men man kan også have den solitært. Blomsterne er på vej nu, og den blomstrer i maj med små hvide blomster der dufter. Planten bliver 1-2 meter høj. Laurbærkirsebær kan købes her

Sukkertopgran er også et godt valg af en stedsegrøn plante. Den har rigtige bløde nåle, og en fin lysegrøn farven. Den er meget langsomtvoksende, så god til små haver. Dem vi har i haven, har vi haft som små, og købt ved juletid, hvor vi har haft dem indenfor først. Et godt valg til små haver, og også pga farven for mange stedsegrønne planter er mørkegrønne, så sukkertopgrannen giver et flot spil til alt det mørkegrønne. Sukkertopgran kan købes her

Også taks er en flot stedsegrøn plante, der pynter i haven. Den er meget giftig, så plant den ikke, hvis der er små børn. Taks får fine røde bær. Taks kan købes her