Forår – beskæring

Forår er en skøn tid på året for nu er mange planter på vej op. Foråret er ikke den bedste tid, at beskære træer, men vi har gjort det med kirsebærtræet, da grene hang ud over vejen, og grenene kan drives, så nu har vi de smukkes kirsebærgrene i blomst. Og et kirsebærtræ er altid godt, at plante i haven. Det er smukt på alle årstider, og kirsebær er sunde og fulde af vitamin C, og samtidig har de også et højt indhold af mineralet zink. Kirsebær indeholder også melatonin, så kirsebærsaft kan afhjælpe søvnløshed. Kirsebærtræer kan købes her

Dette kirsebærtræ er et “Stella” kirsebærtræ, og det har givet bær fra året efter vi købte det for mange år siden. Det giver rigeligt med bær både til os og til fuglene. Jeg har altid gerne ville have et kirsebærtræ, så det var et af de første træer vi plantede i haven.

Vi har også et kirsebærfamilietræ, det er et træ, hvorpå der er podet 3 forskellige slags kirsebær, det smager vidt forskellige, så super smart til små haver, og til familier, hvor man foretrækker forskellige slags kirsebær. Familietræer kan købes her

I øvrigt er det beste tidpunkt for beskæring af frugttræer i juli/august for der er træet afblomstret og har båret frugt, så klipper man ikke knopperne af.

Når vi taler om beskæring, så er det nu i det tidlige forår, at de sommer- og efterårsblomstrende klematis skal beskæres, inden de starter med at få knopper. Klematis er en helt vidunderligt plante. Det er en lian, og netop derfor er klematis meget velegnet til at lave kranse af, så gem afklippet, og form det til kranse kort efter – venter man for længe, så tørre de afklippede grene, og knækker derved nemmere, når man former kransen.

Jeg kan godt lide, det luftige udtryk, som en krans af klematis grene har, og det er nemt, at arbejde med. Man kan tage en spand, og forme grene heri, og så lade den ligge et par dage for at tørre i formen, eller binde den med ståltråd mens den ligger i spanden. Klematis fås i et væld af farver, og med enkelte og dobbelte blomster. Husk at rødderne skal plantes i skygge. Klematis kan købes her

En anden lian, der er super god, at binde kranse af, er kaprifolie. Kaprifolie dufter helt vidunderligt, og de er meget smukke. De har flere farver, og vi har to, den ene i creme/orange farver, og den anden har mere lilla farver, og er utrolig smuk. Man betages af duften, og det er ofte derfor man bliver forelsket i den. Efter afblomstring får kaprifolie røde bær, som er giftige for mennesker, men fuglene er vilde med dem. Kaprifolie kan købes her

Kaprifolie blomstrer i juni – august, og den kan plantes på alle årstider, hvor man kan komme i jorden. Kaprifolie skal som klematis plantes med rødderne i skygge.

Når vi taler beskæring, så skal roser helst beskæres i den sene vinter, lige inden det bliver forår, så man ikke fjerne de nye skud. Har man ikke fået det gjort, så skal det gøres her i det tidlige forår her i marts og april. Roser er havens Dronning, og min så absolut favorit.

Roser er forholdsvis nemme, at have med at gøre, når bare de får gødning, vand og sol. Og nu vi taler om gødning, så skal der gødes fra apil til august, og endelig ikke længere, da rosen så bliver såbar overfor frost. Jeg giver roserne 15g gødning per rose, men tjek på pakken med gødning, da det kan være forskellige alt efter hvilken gødning man bruger. En anden vigtig ting er, at man skal huske, at det er rødderne, der skal have gødningen, ikke rosens midte. så spred det ca 10-15 cm fra rosens midte, så får rødderne den gødning, de har brug for. Roser og gødning kan købes her

Roser findes i et væld af farver og former, og med ingen, middel og kraftig duft. Alle vores er med duft, da roser dufter helt fantastisk, og duften gør, at man bare falder for den. Roser skal tjekkes for stråleplet, som er en svampesygdom. Har rosen fået den, så skal alle bladene fjernes og smides ud eller brændes. Stråleplet viser sig som brune pletter på bladene, og det smitter, så fjern dem. Roser blomstrer fra juni og til frosten kommer, hvis de er remonterende. Roser kan købes her

Nogle roser er gode at tørre. Man lægger dem på køkkenrulle eller i sand, og lader dem ligge til de er helt tørre, og de kan så limes på en halmkrans f.eks, som nedenfor, eller en krans af klematis eller kaprifolie.