Kvædeblomster er nogle af de yndigste blomster der findes og altid det sidste frugttræ, der blomstrer og det gør det lige nu, og kvædefrugter er nogle af de sidste frugter der modnes. Kvædeblomster er som man kan se på billedet nedenunder skåleformede, med en sart rosa farve, og virkelig søde. Et kvædetræ er også et smukt træ på alle årstider.

Frugten fra kvædetræet, kvæden, kan ikke spises som den er, men skal forarejdes til kvædebrød, tørres til te eller koges til marmelade. Frugterne er behårede og helt gule, når de er modne omkring oktober, og tager man dem ind, så breder der sig en vidunderlig duft fra frugterne. Kvædefrugter er tunge, så pas med at gå ind under træet, når de er modne. Træet giver rigeligt med frugter hver år.

Syrenerne blomstrer også stadig, og den utrolig smukke “Beauty of Moscow” står i fuld flor nu. Det er en af de smukkeste syrener, der findes, og den er langsomtvoksende. Knopperne er rosafarvede, og blomsterne helt hvide. Et rigtig god køb, og den passer godt til små haver også. Syrenen “Beauty of Moscow” kan købes her

Dværgsyrenerne er også på vej til at blomstre nu, og de passer også godt til små haver. De findes kun i begrænsede farver, og som oftest er de lyslilla som her. Jeg fik disse fra mine naboer, fordi deres robot-græsslåmaskine kørte ind i dem, og så ville de ikke have dem længere. Dværgsyrener dufter selvfølgelig helt som almindelige syrener, det bliver bare ikke så store. Det gode ved syrener er, at de dufter fantastisk, og de lyser op derude med deres flotte farver. Dværgsyrener kan købes her

Paradisæbletræet blomstrer også stadig, og dette, der hedder “Scarlett” er smukt på alle årstider. Det har rødlige blade nu, og purpurfarvede blomster, som dufter skønt. Om efteråret får det mørkerøde frugter, og gyldne farver. Paradisæbletræet er langsomtvoksende, så også god til små haver. Paradisæbletræet “Scarlett” kan købes her

Rhododendron blomster også stadig, og denne har aldrig haft så mange blomster som nu, og jeg nyder den hver dag for den er et imponerende syn. Den plejer, at have højst 10 blomster, og det er højst sandsynligt, fordi den har fået gødning i efteråret og her i foråret. Rhododendron blomsterne dufter ikke, men planten er stedsegrøn, så god at plante i haven, så der ikke bliver så bart om vinterne. Rhododendron er en surbundsplante, så den skal plantes i spagnum, og har man rest gær, så kan man røre det ud i vand, og hælde det omkring planten. Rhodendron og plantejord kan købes her

Også en af mine tidlige klematis eller skovranke, blomstrer nu. Jeg er vild med klematis og andre slyngplanter for de er utrolig nemme at have med at gøre. De skal plantes med rødderne i skygge, og vandes godt i starten, og så passer de sig selv år efter år. Skovranken på billedet nedenfor hedder “Montana Rubens”, og den får massere af blomster hvert år på denne tid. Klematis/Skovranke kan købes her

Når klematis afblomster, så er det godt, at beskrære den, og det skal gøre lige efter afblomstring inden de nye skud kommer. Afklippet fra klematis er godt at bruge til, at lave kranse af, da det er nemt at forme, og giver flotte luftige kranse.

Der er også stauder i blomst nu som f.eks Løjtnantshjerte, som får de yndigste blomster, der er formet som et hjerte. Løjtnantshjerte fås som på billedet nedenfor med pink og hvide hjerteblomster, den fås i helt rød, og i hvid og er en rigtig sød plante. Den bliver ca. 30 cm høj. Løjtnantshjerte kan købes her

Akeleje er også en staude, og det er en skøn plante, jeg er vild med den. Akeleje dufter ikke, men blomsterne er fascinerende. Den mest almindelige er den mørklilla akeleje, som breder sig over hele haven, og som blomstrer lige nu. Akeleje findes også i hvid, gul, rosa, rød, blålilla og flerefarvede, så der er en for enhver smag. Akeleje kan købes her

Storkenæb er også en staude, og den blomstrer også lige nu. Storkenæb er en bunddække plante, og man behøver bare et par enkelte planter for den breder sig meget, og den får stiklinger, så man kan tage disse og plante dem andre steder. Planten skal tæmmes, hvis ikke man vil have den overalt, men flot er den. Storkenæb findes i flere forskellige lyserøde farver, i hvid, blå og lilla. Storkenæb kan købes her

Påskeklokke er både en staude og en stedsgrøn plante, så god at plante i haven. Påskeklokken blomstrer stadig, men blomstringen er aftagende, så den skal nydes nu. Påskeklokker blomstrer fra februar og til nu, og det er en betagende plante, som man bare falder pladask for. Den findes i et væld af farver og med enkelte og dobbelte blomster. Påskeklokke kan købes her


Roser er forholdsvis nemme at have med at gøre, når bare de får vand, sol og gødning, så vil de kvittere taknemmeligt med massere af skønne og duftende blomster.
