Ærteblomster, roser, pæoner, akelejer og lupiner

Min første ærteblomst er på vej til at springe ud, Ærteblomster er bedårende, og deres duft betagende. Jeg plantede dem i starten af marts i krukker i skuret, og der er store og flotte nu. Nogle planter dem løbende, men det har jeg ikke prøvet. Det er en etårig plante, og den vil blomstrer til september. Ærteblomster skal helst vandes næsten hver dag, og jo flere man plukker des flere blomster får man, så et godt valg til haven. Ærteblomster kan købes her som flerårige planter.

Der er en helt eventyrlig duft, når man går rundt i haven lige nu. Roserne står i fuldt flot, og deres skønhed er fantastisk. Det er svært, at fremhæve en fremfor en anden, for de er alle utrolig smukke på hver deres måde, og deres duft er helt vidunderligt, og forskellige fra rose til rose. På billedet nedenfor ses en meget smukke klatrerose, der hedder “Paul´s Himalayan Musk”. Blomsterne har en kraftig moskusagtig duft, og de er fyldte, og sart lyslilla. Blomsterne sidder i små klaser, og selv blomsten er kun et par centimeter i diamenter. Da det er en klatrerose, så skal den som navnet siger, have noget at klatre op ad, og det kan f.eks være et frugttræ, for når det er afblomstret, så starter blomstringen af “Paul´s Himalayan Musk”. En virkelig sød rose, og lidt speciel. Roser kan købes her
Det kan være svært, at vælge for der er mange smukke roser, og roser er havens Dronning, det kan ikke siges for tit. Rosen på billedet nedenfor er også en af mine farvoritter, med de fine pink knopper, og snehvide blomster med pink kant, den er meget, meget yndig.

“New Dawn” rosen må jeg heller ikke glemme, for den er også en af mine favoritter. Det er en klatrerose, og den får de fineste, sart rosa blomster, der dufter virkelig dejligt. Og den får massere af blomster, hvis man huske, at gøde, og man kan stadig når, at gøre her i juni, og så er der kun juli tilbage til at gøde i. Roser og rosengødning kan købes her

Roser skal beskæres om foråret, så det behøver man ikke tænke på nu, man skal bare nyde de smukke blomster. Det er altid spændende, når man har købt eller fået en rose, og ser den blomstrer i haven for første gang, som det er tilfældet med rosen på billedet nedenfor, den er virkelig smuk med sine, store og dobbelte blomster i changerende farver, og den dufter helt forførende.

De fleste roser kræver sol, men der findes enkelte roser, der tåler skygge. Jeg har en enkelt stående i skygge, og den er utrolig smuk og enkelt, og jeg er vild med den.

Roser skal tjekkes for stråleplet, som er en svampesygdom, og har de det, så skal man skynde sig og fjerne bladene, og smide bladene i en affaldspose, for det smitter. Selve rosen tager ikke skade, hvis man fjerne alle de inficerede blade. Rosen kan blive lidt bar at se på, men bladene kommer igen til næste år. Stråleplet er runde, brune pletter på bladene.

De remonterende roser vil blomstre helt til frosten kommer, så derfor er det også godt med roser i haven pga den lange blomstringstid. Roser kan købes her

De skønne silkepæoner blomstrer også lige nu, og de er som roserne, en fryd for øjet. Deres pragtfulde, store og fyldte blomsterhoveder tager pusten fra enhver. Der findes efterhånden mange forskellige pæoner, at vælge imellem, og de er alle utrolig smukke. Silkepæoner kan købes her

Silkepæone her en skønt duft. Det kan være nødvendigt, at binde de store og tunge blomsterhoveder op, og man kan også købe særlige stativer til pæonerne. SIlkepæoner kan købes her

Jeg klipper nødigt blomster fra haven ind til vaser, men disse to silkepæoner på billedet ovenover var knækket pga regnen, så de er kommet ind i stuen, og står og pynter.

De smukke lupiner blomstrer også stadig, og nogle er begyndt at sætte frø. Lupiner sætter rigtig mange frø, så saml dem op og læg dem til tørre, så er der til såning af nye planter. Lupiner er rigtig smukke både solitært, men også plantet sammen i grupper med lupiner i andre farver, og især med hvide ind i mellem. Lupiner kan godt krydse, så man får nye farver, som bl.a den på billedet nedenunder. Jeg har aldrig købt en lupin i den farve, og det er en af de forunderlige ting ved naturen. Lupiner kan købes her

Akeleje blomstrer også stadig med sine yndige, hængende blomsterhoveder. Jeg er vild med akeleje, synes at det er en skøn plante. En del er afblomstret, og ved at sætte frø, og andre står i blomst nu. Akeleje sætter mange frø, så her kan man også samle, eller bare lade dem være, så de selvsår sig rundt omkring i haven. Akeleje kan købes her

Også de fine margueritter blomstrer nu, og de breder sig utrolig meget, og smukke er de plantet mange sammen. Jeg har nu ikke plantet dem, men måske købt en sommerblanding et år, hvor de var i, og så er de kommet igen, og igen, og igen, og nu er jeg begyndt at holde af dem, og det er ikke pga deres duft.