Hosta – Funkie

Der er ikke ret mange blomster i haven, der tåler den dejlige varme vi har, men hosta er en af dem. Det er en skyggeplante, og den står nu med smukke, og velduftende blomster. Det er pga de flotte blade, at vi har hosta, ikke så meget pga blomsterne. Vores er plantet mod øst, og de har det rigtig godt der. Her en med lilla og en med hvid blomst. Hosta kan købes her

Lupiner – Lupinus

Lupinfrø kan høstes nu, og det er nemt, fordi de får bælge med frø. Når bælgene er brune, så er frøene klar, og lader man dem sidde vil de springe op på et tidpunkt og frøene flyve med vinden. Jeg kaster frøene rundt omkring, og det er altid spændende, at se  farverne på blomsterne, når de kommer op. I år havde vi en, der var hvid og lilla, og vi har aldrig plantet en tofarvet. Man kan også købe lupiner eller lupin frø her

Kirsebær

Vores kirsebær fra træet “Stella” er modne og smager helt vidunderligt. Og vi har rigtig mange i år. Der findes ikke noget bedre, at gå ud og plukke en skålfuld hver eftermiddag. Bærrene er stor, fast og søde. Kirsebær indeholder C vitamin, og melatonin, så det er godt at drikke kirsebærsaft før sengetid, da man sover godt, når man har drukket saften. Kirstebærtræer kan købes her.