Dahlierne blomstrer også stadig, og forhåbentlig varer det lidt før frosten kommer, da Dahlier ikke tåler frost. Dahlier er utrolig smukke, og taknemmelige med blomstringen. De skal graves op inden frosten kommer, hvis man vil have dem igen til næste år, Det er vigtigt at de er helt tørre før man stiller dem køligt pakket ind enkeltvis i aviser eller i savsmuld. De kan først plantes til næste forår. Her er det “Mystery day”, “Preference”, “Sun” og “Wittem”
Månedsarkiv: oktober 2018
Roser og stråleplet
Roser kan rammes af stråleplet, som er en svampesygdom. Sygdommen kommer ofte med nattedug. Man skal fjerne alle de inficerede skud og blade og destruere dem. Nogle rosensorter er mere modtagelige end andre. Man kan plante lavvendel, katteurt, storkenæb eller løvefod omkring roserne, så rosernes “nøgne ben” skjules, og svampen derfor har sværere ved at angribe roserne. Nedenfor ses en af vores roser, der er angrebet af stråleplet.
Roser
De remonterende roser blomstrer stadig og helt til frosten kommer. De er et forrygende syn og de dufter helt vidunderligt. Efteråret er perfekt til at plante nye roser, og man vil aldrig fortryde at man planter dem. Her er det øverst Ledreborgrosen (ved ikke hvad den hedder rigtigt, men den er købt på Ledreborg) og nedest er det New Dawn slyngrosen. Roser kan købes her
Katte i haven
Hvis man som jeg er trætte af katte i haven, fordi de skider hvor der er bare pletter, så kan en billig løsning være spisepinde. Sætter man dem tæt sammen, så kan katten ikke komme til, og så går de andre steder hen. Et tip jeg fik af en god kollega og som jeg nu har prøvet, og det ser ud til at virke.
Sommerfuglebusk
Sommerfuglebusken blomstrer også nu, og den tiltrækker insekter, som er godt for haven, fordi bierne befrugter blomsterne fra frugttræerene, og derved får man flere frugter. Som navnet siger tiltrækker sommerfuglebusken sommerfugle, fordi den dufter så dejligt. Sommerfugle buske kan plantes nu, og købes her
Dahlier – Geoginer
Jeg kan godt lide Dahlier, fordi de har meget imponerende blomster. Ofte skal de bindes op, da blomsterhovederne kan blive meget store og ofte for tunge til de tynde stilke. Dahlier kan ikke plantes før til næste forår og de skal graves op inden frosten kommer. Den varme sommer har gjort, at de er store og har mange blomster, og er et fantastisk syn i haven.
Roser remonterende
De remonterende roser blomstrer igen nu, og de er helt vidunderlige. Det er min absolutte favorit blomst, fordi jeg elsker duften af roser. Og skulle jeg vælge kun, at have en blomst i min have, så ville jeg helt klart vælge rosen. Den er taknemmelig, og kræver kun vand og gødning fra april – august, og så passer de ellers sig selv. Og et godt tidspunkt, at plante roser i er nu her i efteråret. Roser kan købes her
Kvæder
Kvæderne er ved at være modne nu, og man finder ud af om de er modne ved at tage under dem og dreje hånden lidt, og er de modne, så slippere de. Vi skal lave marmelade, sirup og kvædebrød af dem for de kan ikke spises som de er. Et kvædetræ er flot og får smukke lyserøde blomster om foråret og kvædefrugter om efteråret. Frugterne dufter helt vidunderligt. Nu er et godt tidspunkt at plante kvæder. Kvædetræ kan købes her
Roser
De remonterende roser står i blomst igen nu, og skal man plante nye er efteråret den perfekte tid. De må ikke gødes før til april, og hen over sommeren til august, men ikke nu, da det vil gøre dem sårbare, når frosten kommer. En god ide er at dække dem med gran om vinteren f.eks fra juletræet. Roser kan købes her
Dahlier – Geoginer
Dahlierne blomstrer stadig og de er et smukt syn og taknemmelige med blomstringen. De skal graves op, inden frosten kommer, da de ikke tåler frost. Så de skal nydes nu. Når man graver dem op, skal de ligge og tørre til jorden omkring dem er tør og kan børstes af, for ellers så rådner de. Når de er fri for jord, så lægges i i aviser og savsmuld og stilles køligt. Dahlier kan først plantes til næste forår.