Roser skal gødes nu

Det er nu tid til, at gøde roserne. De skal have ca. 15 g per rose, og det er ca. en spiseskefuld, hver måned fra nu af og frem til august. Gødningen skal fordeles hele vejen runt om rosen i en afstand af ca. 20 cm til stammen, fordi rødderne, der skal optage gødningen sidder her. Gøder man så får roserne mange blomster. Roser  elsker vand og gødning. Gødning kan købes her

 

Tulipan -Tulipa

Tulipanerne er på vej op lige nu. Når tulipaner har blomstret i haven, så  dør løget væk, men der udvikles et nyt. Tulipaner plantes i efteråret, og kommer så foråret efter. Når man køber tulipaner, så skal man skære stilkene lige over, og sætte dem i vand i papiret, og lade dem står et par timer for at de kan suge vand. Blomsterne vil derefter stå flot oprejse, og gør man det ikke kommer de hurtigt til at hænge me hovederne.

Japansk kirsebærtræ – Prunus Nipponica “Ruby”

De japanske kirsebærtræer blomstrer lige nu, og det er et fantastsk, smukt syn med alle de lyserøde blomster. Man kan se dem flere steder lige nu bl.a på Bispebjerg Kirkegård, og de er en udflugt værd, og ellers kan man plante sine helt egne træer. Vi har to japanske bjergkirsebærtræer, som også står i blomst lige nu. Man skal huske at nyde dem, for de blomstrer kun kort tid. Japansk bjergkirsebær kan købes her

Almindelig hyacint – Hyacinthus orientalis

Hyacinterne blomstrer staig, og det er en fornøjelse, at gå tur i haven, og de dufter vidunderligt, og pynter overalt med deres flotte farver. De kommer igen år efter år, og de passer sig selv, så de er absolut værd, at plante i haven. De findes i alle mulige farver, og har man haft dem i blomst indenfor, så kan man bare plante dem ud, og de vil komme igen og igen og igen.  De er søde sammen med perlehyacinter. Hyacinter kan købes her