Rabarber

Jeg har i mange år haft en rabarberplante, men den har aldrig rigtig givet noget, åske fordi den stod mod øst. Sidste år flyttede jeg den mod vest, og nu ser det ud til, at der er kommet gang i den. Rabarber kan bruges til mange ting: rabarberkompot, rabarbergrød og rabarbertrifli eller rabarberkage.

Anemoner og violer

Jeg fandt disse anemoner og violer i min have.  De  giver gode minder, da vi fandt violerne på en sti, da børnene var små, og de har nu bredt sig. De er super søde, og enkle. Det samme gælder anemonerne, dem plukkede min datter, da hun var lille ved Jægerspris slot, og vi satte dem i vand, og de slog rødder, og så plantede vi dem, og de kommer hvert år.  De er også fine med deres enkelte hvide blomster.