Kategoriarkiv: Blomster fra min have

Smukke blomster fra min have

Geoginer – Dahlier

Mine geoginer er godt på vej op, og jeg glæder mig til at se når de blomstrer. For første gang nogensinde har jeg gødet dem, så jeg forventer at de bliver store og kraftige. Geoginer har meget flotte blomster, de dufter ikke, men de er helt fantastiske og en af mine absolutte favoritter. De skal graves op inden den første frost kommer ,hvis man vil have dem igen året efter.  Geoginer er det samme som Dahlier. Geoginer kan købes her

Akelejer

Akelejer har meget fine blomster. Jeg har aldrig sået nogen i haven, men måske vinden eller fuglene har plantet nogle frø for jeg har dem i flere forskellige farver, og de er ustyrlige for de sår sigselv overalt i haven. Der kan blive omkring 1 meter høj. Akelejefrø kan købes her

Skønne lupiner

Lupiner er smukke, og meget nemme, at få til at vokse, og man kan have dem overalt både i sol og skygge. Jeg har selv sået nogle af dem vi har, og andre er måske komme med fuglene. De blomstrer det meste af sommeren, og når de afblomstrer kan man tørre frøstandene og på den måde få nye planter. Lupiner kan købes her

Clematis der blomstrer nu

Clematis blomstrer på forskellige tidspunkter, og jeg har en lyserød, der blomstrer lige nu. Jeg havde en hvis, der blomstrede tidligere, men den er desværre gået til pga den sene frost i år. Denne lyserøde står mod syd, og har små fine lyserøde blomster. Jeg klipper dem ned om foråret hver år, og de vokser sig så store og flotte samme år. Clematis kan købes her

 

Storkenæb

Storkenæb er rigtig god som bunddække, hvis ikke man vil bruge alt for lang tid på at luge. Der findes over 400 forskellige arter, og de findes i mange forskellige farver.  De breder sig, så man behøver ikke købe ret mange og de er super søde sammen med f.eks roser eller pæoner. Storkenæb kan købes her

Judastræ

Judastræ er et træ, der med nød og næppe kan vokse i Danmark, og er en af de få planter, der blomstrer direkte på stammen. Navnet har træet fået, da det påståes, at være træet, som Judas hængte sig i. Det har de fineste rosafarvede blomster, og hjerteformede blade.  Jeg overvejer hvert år om jeg skal fælde det, men det er charmerende en eller anden måde, og jeg kan godt lide lidt anderledes planter. Judastræ kan købes her

Kvædetræ og formering

Mit kvædetræ blomstrer, og har desværre som mit ene æbletræ, ikke ret mange blomster i år, og det skyldes den sene frost der kom. Det betyder jo så også, at jeg ikke får ret mange mange kvæder,  men jeg fandt et lille kvædetræ et stykke fra modertræet, og det sjove ved kvædetræer er, at hvis man prøver at grave de små træer op, så finder man ud af, at de via rødderne er forbundet til modertræet. Kvædetræer har de fineste lyserøde blomster. Kvædetræ kan købes her