Vidunderlige tulipaner og rhodendron

Lige nu står tulipanerne i fuldt flot, og det er et vidunderligt syn. Tulipaner er smukke med med deres ranke blomster i et væld af forskellige farver og tulipaner kan vokse hvorsomhelst. I skygge holder blomsterne lidt længere. Vi har et skyggefuldt sted i haven bag et hegn, og har længe ikke vidt hvad vi skulle gøre med det, men så plantede jeg 200 tulipanløg og 200 blå perlehyacinter, og det er virkelig flot sammen. Det er ikke min ide, men en pakke jeg købte med begge slags løg og rigtigt billigt faktisk. Tulipanløg kan købes her til september og man skal være hurtig, hvis man vil have nogle specielle. Hvis man nænner at plukke tulipaner ind, så er det en god ide, at lægge en mønt i vasen, så hængerne tulipanerne ikke.

Her ses nedenfor hvide tulipaner og de flotte mørkeblå perlehyacinter.

Og her flere tulipanbilleder fra haven nu. Denne er fra sidste år og kun et par af dem er kommet op. Og flot med et lille insekt siddende. Man kan ikke være sikker på, at de forædlede tulipaner kommer igen året efter, og gør de, så er det ofte kun et par af dem. De botaniske kommer igen hvert år.

Man skal ikke plante tulipaner samme sted hver år for så kan der komme jordtræthed, og så er det ikke sikkert, at de kommer. Vent 4 år med at plante tulipanløg, hvor der før har stået forældlede tulipaner. Man kan grave tulipanløgene op efter afblomstring og dette gøre nemmest, hvis de er plantet i lægbakker. Efter opgravning skal løgnene tørres, og så kan man plante dem igen til efteråret. Man kan også bare lade dem ligge, og håbe på, at de kommer igen. Løgbakker kan købes her

Der finde tulipaner for enhver smager, og jeg fortryder altid, at jeg ikke plantede flere for de er smukke, og flot er det med mange plantet sammen.

Disse smukke røde tulipanter og fra en del år siden, hvor jeg plantede en del, og to af dem er kommet igen.

Og her nedenfor smukke lilla tulipaner, som er fra sidste år. Så de kan godt komme igen dog for det meste i reduceret antal. Alle plantedele på tulipaner er i øvrigt giftige, og smukke er de alle.

Rhododendron blomstrer også nu. Rhododendron er en surbundsplante, og det betyder, at den trives bedst i sur jord. Så man skal fjerne almindelig havejord, og erstatte med spagnum, der hvor surbundsplanterne skal stå. Og har man en rest gær, så kan man opløse den i vand, og hælde ved planten, som et tilskud til at holde jorden sur. Spagnum kan købes her

Rhododendron er god at plante i haven, for det er stedsegrøn blomstrende busk, så den er grøn året rundt, også om vinteren. Det er en utrolig smuk plante, især når blomsterne springer ud her i maj. Denne rhododendron hedder “Cunningham´s White” og den får de fineste lyserøde knopper og blomsterne bliver helt hvide. Den trives i halvskygge. .Når blomsterne er afblomstret er det en god ide, at fjerne de afblomstrede blomsterstande, dette gøres ved at tage fat om dem med to fingre og nippedem af. Derved breuger planten ikke unødig energi på, at danne frø, men på at danne nye skud. Nedenfor ses de flotte lyserøde blomsterknopper. Rhododendron kan beskæres efter afblomstring. Den kan bliver op til 2 1/2 meter høj. Rhododendron kan købes her

En anden busk, der blomstre lige nu er duftsnebolle busken. Det er en løvfældende busk, der her i maj blomstrer med små kugle af hvide og duftende blomster. Knopperne er rosafarvede. Blomsterne dufter helt fortryllende med en sød, nellikeagtig duft. Duftsnebolle busken kan blive op til 2 meter høj. Duftsnebolle busken får smukke kobberfarvede efterårsfarver. Den skal plantes på en plads i haven med sol/halvskygge. Som med alle andre planter i haven, har den godt at gødning en gang om foråret og en gang til efteråret. Duftsnebolle kan købes her

Og nu noget der slet ikke har med haven at gøre, og det er disse søde gæs og gæslinger som en veninde og jeg så på vores tur til HIllerød slot og slotspark i går. Man kan godt se, at forældre er stolte af deres søde, små gæslinger, og hvem kan stå for alle disse søde unger.