Indsamling af frø, og planter i blomster lige nu

Hvis ikke man allerede har gjort det, så kan man stadig nå, at indsamle frø fra planter. Den smukke akeleje står med frøkapsler lige nu, og giver rigtig mange frø. Frøene opbevares bedst i papirposer. Man kan også bare lade frøene stå og selvså sig, Har man ikke stauden akeleje i haven, så kan den købes her

På billedet ovenover er det akeleje frøstande. Jeg har taget frø fra nogle, men disse lader jeg stå for de er ret dekorative også om vinteren, når sneen falder.

På billedet nedenfor er det en smuk akeleje i blomst. Akeleje er en staude og den kommer igen år efter år. Det gode ved stauder er, at når det er så varmt, som det har været i år, at man ikke behøver vande dem. De vil visne ned, men komme igen året efter.

En anden god plante, som ikke kræver så meget vand er haven dronning rosen. Jeg har ikke vandet en eneste rose hen over sommeren, og de står stadig grønne og smukke, og de remonterende blomstrer igen nu. Roser kan plantes, så længe man kan grave i jorden, men det bedste tidspunkt er efteråret. Det er godt, at plante roser i rosenjord, da jorden er afstemt, så den passer til rosens behov. Roser og rosenjord kan købes her

Lupiner står også med frø mange steder nu, og frøbælgene springer op ved varme. I år har jeg høstet dem jeg skulle bruge, og lagt dem i plastikposer og stillet dem i solen, hvor bælgene så sprang op og frøene blev samlet i poserne andre år har jeg åbnet hver eneste bælg, og taget frøene ud, og det tager tid, men kan være hyggeligt, når man sidder flere sammen. Lupin er en staude, og kan købes her

På billedet ovenfor er det frø og frøbælge fra lupiner. En eneste planter sætter rigtig mange frø, og det er en god ide, at skrive på posen, hvilken farve lupinplanterne har, for det er ikke sikkert, at man kan huske det til næste år, hvor man skal plante. Jeg taler af erfaring :-). På billedet nedenfor et det en fin hvid lupin i blomst. Det ser rigtig flot ud, når man planter mange lupiner sammen. Lupiner kan købes her

Også mamelukærmer har frø nu, og mamelukærme er en super sød sommerblomst. Den et etårig, men man opdager det sjældent for den sætter mange frø, så man har dem år efter år. Jeg købte nogle hvide i det tidlige forår og såede for jeg havde kun lyserøde. De ser flotte ud sammen. Mamelukærme fås også som busk, og den utrolig smuk. Marmelukærmebusk kan købes her

På billedet ovenover ses den etårige mamelukærmeplante, og den er meget feminin med sine hvide blomster, og rosa midte.

På billedet nedenfor ses etårige mamelukærmekapsler fyldt med frø og en eneste plante giver rigtigl mange frø.

Også den smukke stokrose står med frøkapsler lige nu. Det man skal være opmærksom på med stokroser er, at det første år sætter de en roset af blade, og først året efter sætter de blomster på en lang stilk. Stokroser er meget romantiske, og passer især godt til gamle huse med stråtag, og har man ikke det, så er blomsterne smukke hvorsom helst. Stokroser kan købes her

Stokroser fås i et væld af farver og med enkelte og dobbelte blomster. Den hvide på billedet ovenfor er meget smuk, og den blomstrer juni og til slut august, hvor den starter med at sætte frø. Stokroser visner ned efter et par år, men man opdager det som oftest ikke, da den har sat nye frø, som så vokser op.

På billedet nedenfor ses frø og frøkapsler af stokrosen fra billedet ovenfor.

Jeg må heller ikke glemme de smukke geoginer/dahlia, som blomstrer lige nu. man bliver glad, når man ser dem, og deres utrolige skønhed. Geoginer/dahlia kommer fra knolde, der skal graves op før frosten sætter ind. Det afholder nogle fra at købe dem, men man behøver ikke, at grave dem op, og kan købe nye året efter. Det er nemt, at tage dem op, hvis man planter dem i krukker. Det er jeg begyndt på for så kan man planter dem tidligere, hvis man har et skur f.eks, og så blomstrer de tidligere, da de har fået et forspring for ellers skal man vente til risikoen for frost er ovre. Geoginer kan købes her

Sommerblomster

Nogle sommerblomster kan plantes allerede nu. De smukke ærteblomster/Lathyrus, som dufter helt uimodeståeligt, og som er nemme, at have at gøre med, man skal sørge for at de får godt med vand. De tåler lidt frost, så de kan sagtens plantes nu, og smukke er de. Jo flere man plukker, des flere blomster kommer der, og sår man dem nu, så blomstrer de tidligere. Ærteblomster er etåig. Ærteblomsterfrø kan købes her

Mamelukærme er også en rigtig sød sommerblomst, og som de fleste andre sommerblomster kræver de stort set ingen pasning. Mamelukærme er nem at dyrke, og de blomstrer hele sommeren og langt ind i efteråret. Jeg smider et brev eller to hvert forår ved denne tid, og så har jeg dem i hele haven. Men pudsigt, for jeg har kun de lyserøde, og de ligger ofte i breve med billeder af hvide og lyserøde udenpå, men indtil nu, så har jeg kun set de lyserøde i haven. Det er en etårig sommerblomst, men ofte smider den frø. Mamelukærme blomstrer hele sommeren og ind i efteråret til frosten sætter ind. Bestemt værd at plante i haven og den kan sås nu.

Hvert år prøver jeg nye planter, og i år er det bl.a Stolt kavaler. Det er en utrolig smuk plante med et flot navn. Det er en af de nemmeste sommerblomster at dyrke har jeg læst. Den sås direkte på voksestedet,, og den vil så blomstrer fra midt på sommeren og til langt ud på efteråret med sine store og farverige blomster. Det er en god snitblomst. Den fås i et væld af farver. De skal plantes et solrigt sted. Jeg glæder mig til at se dem blomstre. Stolt Kavaler kan købes her

Der findes et utal a sommerblomster, og man skal lige tjekke om de kan sås nu. Nogle kan, men der er også en del, der først kan plantes til april eller maj.

En anden sommerblomst, som jeg også skal have i år er Tallerkensmækkere. Jeg fik en del sidste år af min tante, og selvom jeg ikke er til gule og orange blomster, så er de super søde, og lyser op i haven, så man bliver glad af at se på dem. Man kan spise Tallerkendmækkere, hvis man er til det. Tallerkensmækker kan først sås på friland i slutningen af april/begyndelsen af maj, da jorden skal have en vis temperatur. Man kan forspire dem nu, men det gør jeg ikke. For mig skal haven være nem, og det er nemmere bare at smide en håndfuld frø og så vande af og til. Tallerkensmækkere er orange eller gule, og skulle være meget nem, at have med at gøre. Tallerkensmækkerfrø kan købes her

En af mine favorit sommerblomster er valmuen. Det er en smuk og enkelt blomster, og derudover er den skrøbelig. Vil man plukke den ind, så skal det gøre i den tidlige morgenstund. Hvem husker ikke, da man var barn, og havde plukket en find buket, og når man kom hjem, så var der næsten ingen blomsterblade tilbage, da de var faldet af undervejs. Valmuefrø kan sås nu, og også staudevalmuer kan plantes nu.

Valmuer findes i flere røde farver, i roser og hvide med og uden andre farver. En utrolig smuk plante, som stort set ingen pasning kræver, og som er taknemmelig mht blomstring. Blomsterne på valmuestauderne er ikke så skrøbelig, og dem kan man sagtens plukke ind, hvis man nænner det. Valmuefrø og valmuestauder kan købes her

Solsikker er også meget smukke planter, og det er helt fascinerende, at sådan et lille frø kan blive til en kæmpe plante på bare et par måneder. Solsikker findes i flere størrelser fra de små til de kæmpestore. Man bliver glad af at se på en solsikke, for som navnet antyder, så ligner det en sol, og den lyser op i haven. Solsikken får solsikkefrø i midten af planten, og disse kan man lade sidde til fuglene, da de er vilde med dem. Jeg er vild med kæmpesolsikkerne. Solsikker fås både i den flotte gule farve, men også i en flot rød farve. Solsikkefrø kan købes her

Jeg har aldrig været vild med margueritter, men da vi for mange år siden såede et brev med sommerblomster, så var margueritterne nogle af de eneste, der kom op, og de kommer igen år efter år, selvom det efterhånden er mange år siden, og nu er jeg begyndt, at holde af dem, og det er ikke pga duften, men på afstand er de smukke. Margueritter fås både som sommerblomster og som stauder. Margueritter kan købes her

Og jeg vil slutte, som jeg begyndte med de smukke, og enkelte ærteblomster, som er en fryd for øjet, og næsten.

Mamelukærme, syrisk rose, hornviol, julerose, påskeklokke, påskelilje, pinselilje, blåregn, ærteblomster og anemoner

Mamelukærme er en meget sød enårig sommerblomst. Den fås i hvid og lyserød, og den er meget taknemmeligt mht blomstring, og også til at komme igen år efter år, da den sætter mange frø. Den blomstrer fra juli til slut september. Den kræver stort set ingen pasning, kun vand, hvis det er for tørt. Den kan sås på friland fra maj måned. Mamelukærmer kan købes her

Blomsterne hos mamelukærme kan minde lidt om blomsterne hos den syriske rose, men det er to forskellige planter. Den syriske rose, stammer ikke fra syrien, og det er ikke en rose, men smuk er den. Det er en busk, der får de flottest blomster, som kan være blå, lilla, rosa, rød og hvid. Syrisk rose kan købes her

Hornvioler ligner stedmoderblomster, men blomsterne er mindre, og det er faktisk en staude, men den beruges som sommerblomst. Den oprindelige hornviol har violette blomster, men der er lavet flere sorter med forskellige farver , som den nedenfor. Den er en meget sød plante, som vil blomstre hele sommeren, hvis man husker, at give den vand. Hornvioler kan købes her

På haveturen i dag, tog jeg dette billede, at denne julerose, som blomstrer med massere af blomster. Jeg har aldrig haft en med så mange blomster på en gang, og smuk og imponerende er den. Den står i halvskygge, og det har den det åbenbart rigtig godt med. Julerose er en staude, der er stedsegrøn, og som blomstrer fra november, og til maj. Den er smuk med sine enkelte og hvide blomster med gul midte. Sæt den ved et vindue eller en hoveddør, da det ellers kan være man overser den, når det er koldt og mørkt derude. Julerose kan købes her

Har man sagt julerose, så skal man også nu sige påskeklokke, da det er påske, og da de blomstrer nu. Påskeklokker er også utrolig smukke med deres fine blomster. De fås med både enkelte og dobbelte blomster, og de kræver stort set ingen pasning, kun vand lige i starten. De trives både i potter og i jorden, og dem jeg har i potter skal gaves ned i jorden, for så skal jeg ikke gå og holde øje med om de får vand nok. De tåler lidt frost, og hænger lidt med hovederne, når frosten, som nu, har været der om natten, men så snart det bliver lidt varmere og temperaturen stiger, så rejser de hovederne, og står flot igen. Påskeklokker kan købes her

Og nu hvor det er påske, så blomstrer også de små påskeliljer. De lyser op med deres flotte gule farve, og er en fryd for øjet. Påskeliljer er meget giftige, og får man lidt saft på huden, så kan man slå ud. Sætter man påskeliljer i en vase med andre blomster, så vil de andre blomster gå ud. Derfor skal påskeliljer stå alene i vaser eller man kan sætte dem sammen med grene. Påskeliljeløg kan først købes igen til efteråret, men flere steder kan man finde lpåskeliljeløg man kan have indenfør først, og plante ud efter afblomstring.

Pinseliljer vil også snart blomstre, og man kender forskel på pinseliljer og påskeliljer på længden på tragten. Hos pinseliljerne er tragten kort, og hos påskeliljer er den lang. Pinseliljer er også giftige, men ikke helt så meget som påskeliljer. Pinseliljeløg kan købes til efteråret, og eller kan man være heldig, at finde dem i supermarkeder nu.

Der er mange giftige plante i haven, og blåregn er en af dem. Den er i familie med ærteblomster, og den kan sætte frøbælge, der minder om ærtebælge, så børn kan tro, at det er ærter, og spise dem, men vi har haft vores i mange år, og den har aldrig sat bælge, og den blomstrer med de smukkeste lavendelblå blomster, og de dufter himmelsk. Blåregn kan købes her

Og nu jeg taler om ærteblomster, så kan de med fordel sås nu, for så får man blomster allerede i start juni. Ærteblomster er også giftige, og sætter også bælge med frø i efteråret, men smukke er de, og taknemmelige for jo flere man plukker, des flere blomster kommer der. Ærteblomsterfrø kan købes her

Jeg fandt også disse flotte blå anemoner i haven i dag. Anemoner er søde, og jeg bliver glad når jeg ser dem. Disse blå er fra min tante, og jeg tænker på hende, hver gang jeg ser dem. De hvide er fra en skov i Jægerspris, som børnene plukkede, og vi satte i vand, da vi kom hjem, og det er efterhånden mange år siden, men vi har dem stadig i haven. Anemoner kan købes her