Havens frugter

Det er altid godt med frugter i haven, både til familien, og også til havens fugle. Vi har to æbletræer, og det ene står, meget usædvanligt, med blomster her i september. Alle æbler er plukket, og fordelt til familie og venner. Og vores fryser er godt fyldt med dejlige æbler til æblekage og æblemos til vinteren. Æbletræer er smukke året rundt nu hvor det er grønt og lige har båret frugter, senere hvor det får gult efterårsløv om vinterne når det står helt bart, og om foråret hvor det står smukt med de flotte rosa og hvide æbleblomster i maj, og selvfølgelig om sommeren, hvor det har flotte røde æbler. Æbletræer kan købes med rabat her i dag.

Her er det ovenfor det dejlige sommeræble “Discovery”, som har en dejlig syrlig og frisk smag. Det har flot rødt æblekød, som giver desserter et ekstra pift.

Også pærerne på vores pæretræ er tæt på at være modne. De smager bedst, hvis man tager dem ind omkring 1. oktober og lader dem ligge lidt. En rigtig god pæresort, og et træ, der er langsomtvoksende, og egnet også til små haver.

Dette er et “Herrepæretræ”, og kan købes her

Det er også altid flot med et kvædetræ i haven. Der findes både æblekvæde og pærekvæde, vores er en pærekvæde. Det er formen på frugterne, der afgør om det er en æble- eller en pærekævde. Et kvædetræ var symbol på troskab i det gamle grækenland, så altid godt, at plante i haven :-). Kvædetræet får de yndigste, skålformede, rosa blomster, som dufter skønt samtidlig med at de er utrolig smukke. Et kvædetræ kan købes her

Kvædefrugterne er store og tunge, så man skal passe på, at de ikke falder ned i hovedet på en, når de er modne. De er helt gule og behårede, når de er modne, og tager man dem ind, og lægger dem i et fad, så vil der sprede sig den dejligste duft af kvæder. Kvæder kan ikke spises som de er, men skal laves til enten kvædebrød, marmelade eller tørres til te. Pærekvæde kan købes her

Vores træ har altid givet massere af frugter, og mere end nok til eget forbrug.

Efteråret er den bedste tid, at plante i, og det er altid godt at plante et træ. Måske et kirsebærtræ? VI har 3 kirsebærtræer i haven, da jeg er vild med kirsebær. Det ene er et familiekirsebærtræ med 3 forskellige slags kirsebær podet på samme stamme, og så har vi et, som vi plantede, da vi lige var flyttet ind, og det er nu 16 år, og så har vi et nyt, der lige er plantet, som vi glæder os til at smagt til næste år. Kirsebærtræer kan købes med rabat her i dag søndag den 19. september, 2021.

Det ældste kirsebærtræ vi har i haven, og som nu er 16 år, er et “Stella” kirsebærtræ. Det er selvbestøvende, og giver rigtig mange frugter hvert år både til gavn for os og for havens fugle. Et “Stella”-kirsebærtræ kan købes her.

Vi har også et blommetræ i haven, og i år har været et godt blommeår. Blommerne kan plukkes tidligt i august, hvis det er et “Opal”-blommetræ, som det vi har i haven. Blommerne har en syrlig og aromatisk smag, og de er små og lækre. Det er den bedste tidlige spiseblomme efter vores mening. Blommer kan enten spises som de er eller bruges til bagværk. Et “Opal”-blommetræ kan købes her på tilbud i dag søndag den 19. september, 2021.

Et flot træ til haven med frugter er det smukke pardisæbletræ. Det har rødlige blade, og bronzefarvede om efteråret, og så har det de smukkes blomster i maj. Og lige nu har det frugter, som fuglene spiser henover vinteren. Paradisæbler kan ikke spises, som de er, men kan laves til lækker marmelade. Vi lader dem altid hænge til fuglene.

Det er altid flot med et rødt træ i haven til at bryde med alt det grønne. Træet er smukt på alle årstider. Det hedder er “Scarlet” paradisæbletræ.

Der er også flere roser, der bærer frugter nu bl.a den skønne hunderosen, der har de smukkeste hyben, og indtil for nylig havde den også blomster, hvilket er usædvanligt på denne årstid. Hyben kan ikke spises som de er, men kan tørres til te eller bruges til marmelade. Hunderoser kan købes her

Historiske buskroser er vilde rosenarter, og her er det æblerosen, som får enkelte, lyserøde blomster om foråret, og de flotteste, røde bær om efteråret. De flotte røde bær kan bruge til juledekorationer. Man kan også bare lade dem sidde, og pynte i haven. Æbleroser kan købes her