Farven lilla

Der findes mange smukke blomster i farven lilla, og i alle mulige toner af lilla. Der er f.eks den smukke blåregn, som blomstrer lige nu. Blåregn er en lian, og skal derfor plantes med rødderne i skygge, og så skal den have noget, at vokse op ad, som f.eks et hegn eller en pergola. Blåregn er i familie med ærteblomster, og det kan man godt se på blomsterne, og de dufter helt vidunderligt.Blåregn kan købes her

Også den meget smukke rhodonendron, der har en lys lilla farve, blomstrer lige nu, med sine flotte blomster. Rhododendron er en surbundsplante, og skal derfor plantes i spagnum, og se er fordelen ved rhododendron ud over de meget flotte blomster, at den er stedsegrøn, dvs grøn året rundt. Rhododendron kan købes her

De søde stedmoderblomster står også i fuld flor nu, og det vil de gøre helt til frosten sætter ind, så en god sommerblomst til krukker. Den er etårig, og jeg bliver glad af, at se på dem for blomsterhovederne ligner små ansigter. Af en eller anden grund kan man kun købe stedmoderplanter om foråret, jeg ved ikke hvorfor, man kan finde dem enkelte steder lige nu.

Almindelig akeleje blomstrer også lige nu med sin flotte mørkelilla farve. Akeleje er en utrolig sød plante, og jeg er vild med den. Den breder sig til hele haven, og lyser op med sine høje og klokkeforvede blomster. Akeleje fås i et væld af farver. Bierne er, som jeg, vilde med akeleje. Akeleje kan købes her

Jeg fandt en allium prydløgsplante i haven i dag, og allium prydløg er en flot plante til haven. Den får store runde blomsterhoveder, og den findes som kæmpeløg og som mindre løgplanter. Allium skal lægges om efteråret, og kan som oftes også kun købes der, men en smuk og sjov plante til haven.

Allium prydplanten på billedet ovenfor blomstrer nu, og den på billedet nedenfor blomstrer i juni/juli.

Den opstammede dværgsyren er på vej til at blomstrer nu, og den på billedet nedenunder står i en krukke og dufter så skøn på terassen. Syrener er en dejlig plante og smuk på alle årstider. Syrener har forholdsvis kort blomstringstid, så nyd dem nu hvor de står med blomster. Syrener kan købes her

Den almindelige syren blomster også nu med sin fine lyslilla farve, og den på billedet nedenfor blev flyttet sidste år, fordi den stod i skygge, og kun havde få blomster, men nu er den blomstret op :-). Almindelig syren kan købes her
På billedet nedenfor ses også en almindelig syren med en mørkere farve lilla, som bestemt også er smuk. Syrener kan købes her

Stauden på billedet nedenunder er en tidselkugle, og den er super flot i dekorationer eller buketter, hvis man nænner, at plukke blomsterne. Tidselkugle blomstrer i juli med kuglerunde, blålilla blomster. Tidselkugle tiltrækker en masse insekter, og især bierne er vild med den. Tidselkugle kan købes her

Klematis findes også i flere forskellige lilla farver (og også mange andre farver). Klematis er en lian, og derfor skal den plantes med rødderne i skygge. Klematis passer sig selv, når først den har fået fat, og er en helt vidunderlig plante for den er flot som den er, er god i buketter, og er fantastisk at binde kranse med, da grenene er nemme at forme, og giver et luftigt udtryk. Klematis kan købes her

Og her en smuk buket med lilla blomster som roser, klematis og ærteblomster.
Også purløg får lilla blomster, og de kan spises, hvis man er til det. Purløg er en god krydderurt, og den kan vokse nærmest hvor som helst. Jeg har den i en krukke, og den kommer igen år efter år. Der findes ikke noget bedre end at gå ud og klippe sin helt egen purløg til f.eks æggekage. Purløg kan købes her
Og jeg må heller ikke glemme de smukke lilla lupiner, som blomstrer lige nu. Lupiner er en skøn staude, og den kan vokse nærmest alle steder. Lupiner er god i buketter, og smuk som den er i haven, og gerne plantet sammen i grupper med andre lupiner. Lupiner sætter rigtig mange frø. Lupiner kan købes her

Hosta er også en staude, og den får også fine lilla blomster (den fås også med hvide blomster). Hosta er en dejlig plante, og den trives bedst i skygge. Det er ofte ikke pga blomsterne, at man planter hosta, men pga de smukke blade. Hosta fås med blade i flere grønne farver, tofarvede blade, og blågrønne. Hosta kan købes her

Syrisk rose fås også med blomster i en utrolig smuk blålilla farve. Syrisk rose er en løvlældende busk, og blomsterne har sårhelende egenskaber. Syrisk rose blomstrer til efteråret, og står flot og grøn lige nu. Syrisk rose har intet med Syrien at gøre, og heller ikke noget med roser at gøre. Blomsterne dufter ikke, men er meget smukke. Syrisk rose kan købes her

Ærteblomster findes også i lilla farver, og ærteblomster er så absolut en af mine ynglingsblomster. Blomsterne er enkelte og dufter uimodståeligt. Jeg sår ærteblomsterfrø hver år i slutningen af februar, og i slutningen af juni får de blomster. Man kan stadig så ærteblomster, men man skal skynde sig, hvis man gerne vil have dem i blomst. Ærteblomster blomstrer hele sommeren, og jo flere man plukker, des flere blomster kommer der.

Også staudevalmuer kan have en lilla tone, som på billedet nedenfor. Staudevalmuer blomstrer her i juni og i juli. En skøn plante og med store og bedårende blomster. Staudevalmue kan købes her

Den danske staude blåhat er super god, at plante i haven for den tiltrækker bier, og så er den flot med sine flotte runde blålilla blomster, der liger små hatte. Blåhat kan købes her